Værkstedsdag i Nårup

d. 31. oktober 2020 var der værkstedsdag hos Troels og Karen i Nårup
Her et par af Karen formands billeder fra dagen samt hendes tekst om dagen fra Attraction 329:


De’t nu ette nemt, . . at være arrangør af noget som helst p.t. Efter en velbesøgt ”åben-lade”- værkstedsdag hos Erling og Mette i september, var det nu tiden til at bytte sommerdæk ud med vinterditto ved månedsskiftet oktober/november. Som sædvanlig var der god plads både i værkstedet og i gildestuen hos Troels og Karen, men i mellemtiden var visse restriktioner skærpet, således at vi kun måtte være en halv snes vinkelnørder ad gangen. Forinden var folk blevet bedt om at tilmelde sig, så vi kunne fordele reparationerne ud på hele dagen, hvis det var nødvendigt. Forkvinden holdt regnskab på en tavle, og det balancerede korrekt hele dagen.
Vi havde bl.a. fornøjelsen af at møde et nyt medlemspar, hun dansk og han tysk. De flyttede til Tommerup-egnen for et par år siden, og glædede sig nu til det danske vinkelklubliv efter at have været 2CV-kørere i Tyskland i mange år uden at være medlem af nogen Citroënklub.
Ole er altid god for en lille, planlagt reparation, som undertiden udvikler sig til noget, hvor den store hammer må i sving. Denne dag gjaldt det styrekuglemanchetter.
Alt imens var Troels godt beskæftiget med at montere nye dæk på nye fælge til DCK 19 ”Tante Jan”s AZU, som nu har fået grundmaling samt side- og bagpaneler af glasfiber. Min Cactus fik skiftet sommer-hjulene ud med vinter-ditto, der blev spændt godt og grundigt. Ikke desto mindre var der en mærkelig lyd, som tiltog mere og mere, da jeg kort tid efter kørte på de sønderjyske veje. Først troede jeg, at det var en særlig form for dækstøj forårsaget af en særlig asfaltbelægning. Det viste sig at være en lille flig fælgrust, som var skyld i balladen.
Der var også en lyd i Andrzej´s C3-udstødning – den var brækket, men lod sig heldigvis svejse. Derimod lykkedes det ikke at opspore, hvor en klak-klak-lyd bagi Dans C5 kom fra. Peder medbragte en 6V-dynamo og en manual, der snakkede meget tysk. Ledningernes placering var ikke som i bogen, men mon ikke mysteriet løste sig, da 2-3 tyskkyndige havde været ind over de relevante sider i bogen.
Søren havde ringet og spurgt, om der var plads, så han fik også ordnet nogle dæk. Afbalanceringsmaskinen kom på arbejde, og efter mange justeringer med vægtklodser viste displayet endelig 00.00 i begge sider.
Så alt i alt nåede vi en del, inclusive herligt kaffebord med tilhørende brød – tak for en god dag!